Kobberup sogn

 

Kobberup Sogn

 

Tekst: Ruth Meller Sørensen

 

Kobberup Sogn gennemskæres af jernbanen Viborg–Struer samt hovedvej 26 i den nordøstlige del og Skive-Kjellerup-landevejen mod sydvest.

Sognet har en del bakker i den sydlige del, mens det i nordvest bliver fladt ned mod den afvandende Tastum Sø. Søen ligger en meter under

havoverfladen og det er derfor nødvendigt at pumpe vandet derfra.

 

Delingen af Kobberup Sogn skete, da kommunalreformen i 1970 var i støbeskeen. Kommunalreformkommissionen tilgodeså i stor udstrækning

købstædernes behov for udvidelsesmuligheder. Derfor blev den nordvestlige del af sognet indlemmet i Skive Kommune. I denne del ligger

Nr. Søby, der næsten var vokset sammen med Højslev, og som kommunalreformkommissionen udtrykte det ”havde forstadsagtig karakter”

og derfor var Skives naturlige opland. Sognets største by – Nr. Søby – ligger altså i Skive Kommune, mens de to små landsbyer Kobberup og

Tastum ligger i Viborg Kommune.

 

Tastum

Landsbyen Kobberup ligger midt i sognet. Her er kirke og præstegård, men alligevel er den mindst af de to. Tastum blev i højere grad

samlingspunktet med skole, bibliotek og ikke mindst et forsamlingshus. Skolen er væk i dag, den lukkede i 1982, hvor der kun var otte elever

tilbage. Dermed sluttede Tastums lange historie som skoleby. Allerede i midten af 1700-tallet hører vi om undervisning af opvakte børn i

landsbyen, skønt det først blev i 1877, at Tastum fik et fast lærerembede og en egentlig skolebygning. I 1950’erne var der planer om at udbygge

skolen. Beboerne ønskede en skole med syv årgange, mens sognerådet kun var stemt for en forskole, hvilket ville sige, at kun de fire første

klassetrin skulle undervises i Tastum. Sådan blev det indtil 1973, hvor også 3. og 4. klasse blev flyttet til Stoholm. De mindste børn - altså 1. og

2. klasse - fortsatte i skolen frem til lukningen i sommeren 1982.

 

Men Tastum har stadig sit forsamlingshus. Huset var et længe næret ønske hos beboerne i Tastumområdet sidst i 1800-tallet. Indtil forsamlings-

huset blev indviet i 1901, foregik de fleste møder på Tastumgård hos Per Odgaard. Huset kunne rumme mellem 200 og 250 mennesker. I 1920

blev huset udvidet med et køkken og en lille sal.

 

I 1973 trængte huset til at blive moderniseret, men bestyrelsen var bange for, at det ville blive en bekostelig affære og havde derfor spurgt

kommunalbestyrelsen, om ikke de kunne få lov til at overtage den lukningstruede skole. I forsamlingshuset var der endnu ikke indlagt vand,

ingen kloakering, toiletterne var gammeldags lokummer, opvarmningen foregik i en kakkelovn. Køkkenet var bestemt heller ikke noget at råbe

hurra for. Planerne om at overtage skolen blev ikke til noget, og beboerne moderniserede derfor huset i 1977. I 1999 luftede bestyrelsen planer

om at få bygget et helt nyt forsamlingshus. En lokal landmand skænkede et stykke jord til huset, men planerne er endnu ikke blevet til noget.

 

Uhyret i Tastum Sø

Som nævnt ovenfor er Tastum Sø udtørret. Før vandet blev pumpet ud af søen var egnens befolkning meget skeptiske over for det planlagte

projekt. Ifølge overtroen boede der et uhyre i søen, og det krævede sine ofre. Nogle havde endda med egne øjne set uhyret, som var op mod

12 meter langt. Selv om søen krævede sine ofre, gav den også noget tilbage. Søen var fuld af fisk især ål, og hver vinter kom folk langvejs fra

for at stange ål.

 

I 1860’erne havde driftige folk fået øje på mulighederne for at afvande søen og kultivere søbunden til frugtbar landbrugsjord. Lodsejerne solgte

deres rettigheder til to mænd fra København, som fik lov til at udtørre søen. Arbejdet med at grave afvandingskanaler og kanaler til at lede vandet

ud i Limfjorden varede i tre år og stod færdigt i 1872.

 

”Søen” var ejet af landbrugsaktieselskabet ”Søvang”. Selskabet blev ikke nogen udpræget succes de første mange år, men med tiden blev en

truende fiasko afværget og et driftigt landbrug voksede frem. ”Søvang” var i mange år Danmarks eneste børsnotede landbrug.

 

I 1985 blev aktiemajoriteten opkøbt af en Kai Hoffmann, der havde mange og store planer med Søvang. Efter otte år solgte han gården videre til

familien Rauff Hansen, Højslev. Det viste sig efterfølgende, at Kai Hoffmann ikke havde rent mel i posen, da en sag om tømte selskaber dukkede

op i kølvandet på den tidligere ejer. Naturfredningsforeningen i Fjends ønskede i 1990’erne at få Tastum Sø genoprettet, men indtil videre er søen

stadig landbrugsjord. I øvrigt ligger ¾ af søens areal i Skive Kommune.

 

En aktiv mand i sognet

En usædvanlig foretagsom mand knytter sig til sognets historie. Det er Per Odgaard eller Peder Odgaard Andersen. Han kom oprindelig fra

Thyholm, men købte gården Nørre Vejsmark i Tastum by i 1875. Efter nogle år flyttede han sin gård uden for byen og kaldte den Tastumgård.

Her oprettede han et fællesmejeri og et teglværk. Mejeriet blev flyttet til Kjeldbjerg i 1902, og teglværket lukkede omkring 1913. Forsamlingshuset

skænkede Odgaard murstenene til. Han holdt skole for sine egne børn, men også nogle af egnens børn gik i skole på gården. Han var også en

meget ivrig afholdsmand og medstifter af afholdsforeningen i Tastum.

 

Der var også efter tidens forhold en rebel inde i Per Odgaard. Hos ham kom Jeppe Åkjær, mens han stadig hed Jeppe Jensen. I sommeren 1886

holdtes der månedlige, politiske møder på Tastumgård. En række af disse famøse møder havde som konsekvens, at Jeppe Åkjær havnede i Viborg

Arrest i januar 1887. Jeppe Åkjær skrev senere om sin ven, ”at han ligefrem havde ild i halmviskerne i de glade ungdomsår.”

 

Per Odgaard købte først i 1900-tallet sammen med den lokale smed en stor 5-vinget klapsejlsmotor. Den leverede strøm til både Tastumgård,

smedjen og forsamlingshuset, ret moderne så langt ude på landet. I tilfælde af vindstille havde disse initiativrige mennesker installeret en

petroleumsmotor. I mange år blev der holdt havemøder på Tastumgård, også efter at Per Odgaards søn overtog gården i 1901. Disse møder kunne

ofte samle op mod 400 mennesker. Møderne handlede om alt fra afholdssagen til plantningssagen.

 

Før Per Odgaard overlod Tastumgård til sønnen Niels, havde han købt Ny Skivehus, som var på 213 tdr. land. Ejendommen blev udstykket og

efterhånden fik Odgaard startet flere virksomheder, bl.a. en cementfabrik og et elektricitetsværk, endda før selve Skive by havde et. Indmellem

alle sine andre gøremål nåede Odgaard også at være medlem af amtsrådet og repræsentant i Kreditforeningen. Per Odgaard blev boende på

Ny Skivehus til sin død i 1910, kun 58 år gammel.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                     

Faktaboks

 

Indbyggere:

1850: 309

1901: 745

1960: 992

2006: 1.440

 

Areal: 3.162 ha

 

Navnet: Forleddet menes at stamme fra det gamle mandsnavn Kubbi eller Kobbi.

 

Tastum Skole, luftfoto fra ca. 1950

 

 

 

 

 Høst på Højvang ca. 1973

 

 

Tastumgård teglværk

 

15 år efter Per Odgaards død rejstes denne mindesten med hans valgsprog

”De skjønnest Æ weed er aa fo nøj te aa grow”.

 

 

 

 

Fjends Egnshistoriske Forening

Sponsorer

Æ Fjandboarkiv

  • Iglsøvej 5
  • 7850 Stoholm
  • Telefon: 87 87 35 29
  • mail@fjendsarkiv.dk
  • Åbningstid er torsdag kl. 13.00 - kl. 17.30
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her