Bogen om Ejnar Sigaard - introduktion

 

Bogen om Ejnar Sigaard er skrevet med baggrund i Ejnars egne beskrivelser af sine erindringer, avisudklip og samtaler med blandt andre Ejnars søn, Jens.

Det Ejnar Sigaard blev mest kendt for, var sit utrættelige arbejde som formand for Husmandsbrugskommissionen i Viborg Amt. Kommissionen der traf beslutning om hvor og hvem der kunne få lov til at oprette husmandsbrug ved hjælp af statslån. Det var ligeledes denne kommission der tildelte statslån til de såkaldte arbejder boliger.

Lån der var beregnet til ufaglærte arbejdere, for hvem det på det tidspunkt sikkert var helt udenfor rækkevidde med eget hus.

Med denne tillidspost var Ejnar Sigaard i allerhøjeste grad med til at præge udviklingen med ejendomme på landet og med boliger i landsbyerne op gennem 50’erne. Ikke blot i Fjends og Salling, men i hele Viborg Amt.

Ejnar, der blev født i 1904, var selv opvokset i et meget spartansk hjem. Vi hører om barndommen, om mødet med 17-årige Gertrud fra Lundø, at de gik i seng sammen for at holde varmen på det frostkolde pigekammer, og det at vente barn som henholdsvis 18 og 20 årige. Om deres fælles drømme, deres ægteskab, glæder og sorger. Deres største sorger var at miste fem af deres otte børn.

En spændende fortælling der levende beskriver mennesker, deres kamp for det daglige brød, den politiske kamp, tiden og udviklingen på egnen fra 1909 til omkring 1980.

Bogen der er på 120 sider kan købes hos Kornblomsten og Best by Henriette i Stoholm for kun 90 kr. Ønskes bogen tilsendt kontakt Oda Thomsen, oda@thomsen.mail.dk tlf. 4040 4339, forsendelse 30,00 kr.

 

 

Fjends Egnshistoriske Forening

Sponsorer

Æ Fjandboarkiv

  • Iglsøvej 5
  • 7850 Stoholm
  • Telefon: 87 87 35 29
  • mail@fjendsarkiv.dk
  • Åbningstid er torsdag kl. 13.00 - kl. 17.30
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her