Erindringer fra min barndom på Vroue Hede

Erindringer fra min barndom på Vroue Hede.

                                                          af Aage Christensen.

Aage Christensen boede hele sit liv på sit barndomshjem Amstrupvej 19 på Vroue Mark. Han døde 10. maj 1997. Blandt hans efterladenskaber fandt man et håndskrevet hæfte, hvor han dels havde nedfældet erindringer fra sin barndom, dels fortalte om hver enkelt ejendom på Vroue Mark. Begge dele blev trykt i Vroue-Resen Sogneblad nr. 3-4/1998. Tak til Henry Christensen, Sjørup (tidl. Koldkur), der velvilligt har udlånt materialet, først til Sognebladet, og nu til Vroue-Resen-Iglsø pastorats hjemmeside. Også tak til Ingrid og Ove Pedersen, Vroue Mark, der har hjulpet med at føre Aages oplysninger om ejendommene up to date.

Når jeg som 70 årig tænker tilbage på den tid, der er gået, siden jeg var dreng herude på Vroue Mark, er der sket store forandringer. dengang var der mange små husmandsbrug på 10 15 tdl. med et par heste, 4 6 køer og ungdyr samt lidt grise. På hvert af disse brug levede en familie, og flere af dem med mange børn. Det var små kår, men folk krævede ikke så meget dengang. der er nok nogle i dag, som kunne have godt af at prøve det. Når et par dengang blev gift og skulle stifte bo, var der ikke råd til fint tøj og dyre møbler. Nej, de fik en seng, et bord og nogle stole. Så kunne resten komme, efterhånden som der blev råd til det. Føden skulle man jo have. Den tror jeg nu heller ikke, der var nogen her på egnen, der manglede. I dag skal stuen jo helst være fyldt med dyre, fine møbler, og i garagen en ny bil, så familien kan komme på farten. I gamle dage blev man hjemme og hjalp hinanden med at passe bedriften. Konen skulle ikke på arbejde. Hun blev hjemme og passede børnene, lavede mad og hjalp til med det daglige arbejde. Nu om stunder skal fruen ud og tjene penge, og så er det jo også meget sjovere end at gå derhjemme. Nej, det er med at få børnene proppet ind i bilen og så af sted til en dagplejemor eller daginstitution. Så er man fri for dem. de har jo så godt af at komme ud blandt andre mennesker. Jeg kan nu ikke se, at de er mere opdragne nu end i gamle dage, tværtimod. Når børnene er afleveret, er det med at komme af sted til det hårde arbejde på kontor, fabrik eller hvor det nu er. Så kan manden gå alene derhjemme og knokle med landbruget, og kan han så også få kartoflerne skrællet og kogt, er det fint, for mor er jo meget træt, når hun kommer hjem. Der er nok nogle, som ikke synes om det, jeg skriver her, men jeg kan nu ikke forstå, det ikke skulle være lige så sundt for børnene at gå hjemme hos deres forældre og hjælpe lidt til som i gamle dage, og hvis der var tid, kunne vi jo løbe hen og lege med naboens børn. Kan det ikke være lige så godt, som at komme på daginstitution? Jeg synes da ikke, der er nogle af mine jævnaldrende, der er helt ødelagt.

 

Mælketur.

Det var småt med indtægter dengang. Derfor var der også mange af husmændene herude, der på et eller andet tidspunkt havde en mælketur til Kjeldbjerg Mejeri, men der var kun 3 ture herfra, nemlig Rolighedsturen, Amstrupturen og Vroue Øst, så der kunne ikke blive en til hver. Derfor var der sommetider to, der delte en tur. Så var det kun hver anden dag, de skulle af sted. Derfor blev det heller ikke til så mange penge. Jeg tror kun, de fik 3 4 kr. om dagen. Mejeriet afholdt licitation over alle turene en gang om året, og så skulle hver enkelt byde på den tur, han ønskede. Det var meget spændende, for der var gerne flere, der bød på den samme tur, så det var den, der var lavestbydende, der fik turen. Min far og Peder Risgaard kørte sammen i mange år. De havde en mælkevogn i fællesskab. Det var en fjedervogn. Jeg kan huske, de satte den nede ved landevejen, så kunne den, der skulle køre næste dag tage den dér. De havde også en mælkeslæde. Dengang var der rigtig meget sne om vinteren. Det gik lettere for hestene, bare der var sne over det hele. Der var også den fordel, at de kunne smutte ud over marken, hvis det blev nødvendigt. Vi havde jo den her hulvej op til os. Æ hvolvej, som vi kaldte den. Det var ikke altid så behageligt om vinteren. Der kunne godt gå flere måneder, hvor vi måtte køre ude på marken, hvis hulvejen blev fyldt med sne. det skulle jo graves op med skovl. det var ikke så sjovt at gøre det flere gange i løbet af vinteren. Derfor ventede vi til hen i nærheden af foråret, når det var nogenlunde sikkert, der ikke kom mere sne. Så samledes de beboere, der boede langt med vejen og begyndte at grave. Det kunne sommetider tage flere dage.

Det stykke af vejen, der gik fra os og opefter, var meget smalt. Der kunne kun køre én hestevogn. Da der senere kom flere biler, blev den udvidet så meget, at der kunne køre en lastbil derop.

 

Skolegang.

Børnene herude fra Vroue Mark gik til Vroue Skole. Det kunne være besværligt om vinteren. Vi havde ingen gummistøvler dengang, så når vi ikke kunne bunde i træskoene længere, fik vi et par af fars sokker trukket ud over træskoene, og så gik det ellers ud i den kolde sne. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har forsømt på grund af vejret. Vi var mange på samme alder her udefra, så vi fulgtes gerne ad, i hvert fald på hjemvejen. Vi havde ingen cykler. Det var først, når vi kom i den store klasse, vi begyndte at cykle i skole. Der var kun to klasser og ?en lærer. Han hed Jens Skytte Andersen. Han var en dygtig lærer, men meget streng. Hvis nogen havde forsyndet sig, kunne straffen godt være hård. Han havde svært ved at beherske sig. Mange gange tror jeg nok, han fortrød bagefter. Jeg blev nu ikke afstraffet særlig hårdt, men jeg var nu også sådan en sød lille dreng! Jeg kan huske en morgen, jeg kom og skulle i skole. Så mødte jeg ham på legepladsen. Han skulle ned i Brugsen, der lå lige på den modsatte side af vejen. Jeg sagde selvfølgelig pænt »God morgen«, men det var åbenbart ikke nok. Han siger: »Ved du ikke, at man tager huen af for sin lærer?« (dengang gik vi jo med kasket). Det var jeg vist ikke klar over, men jeg adlød selvfølgelig omgående. Mens jeg stod der ærbødig med hatten i hånden, fortalte han mig, at det skam ikke var for hans skyld, men vi skulle lære at være høflige overfor andre mennesker. Så blev jeg så klog. Efter den episode puttede jeg gerne huen i lommen eller tasken, inden jeg nåede hen til skolen. Så var der ikke flere problemer med den.

Vi gik kun i skole hver anden dag. Store klasse den ene dag ? lille klasse den næste osv. Men jeg tror, vi fik lært lige så meget dengang, som de gør nu. Vi havde ikke så mange fag, men de blev til gengæld lært godt og grundigt.

Barnefødsel.

Der blev født mange børn her ude. Det foregik i hjemmet med assistance af en jordemoder og et par nabokoner. Dengang var det ikke nødvendigt at komme på sygehuset med den slags ting. Jordemoderen boede i Kjeldbjerg. Hun var ikke selv kørende, så når der blev brug for hende, blev der gerne sendt en af naboerne af sted. Det skulle være med et par raske heste og en fjedervogn. Når fødslen var overstået, og den såkaldte jordemoderkaffe var drukket, gik turen atter hjemad. Moderen lå gerne i barselsseng nogle dage. Så kom nabokonerne på barselsvisit. De havde en lagkage eller lignende med. I den tid var der overflod af den slags i huset.

Jeg blev født den 1. oktober 1923. Her hos os var det Maren Jakobsen (Ma Tørkrog), der blev sendt bud efter i sådanne tilfælde. Hun havde stor erfaring i den slags ting. Hun havde selv fået mange børn. Jeg kan af gode grunde ikke huske, da jeg blev født, men jeg er overbevist om, at der blev sagt mange pæne og rosende ord om det dejlige og velskabte drengebarn!

Jeg husker tydeligt, da Inga ? den yngste af Marius Nielsens piger ? blev født. Det var den 17. maj 1932. Der havde været en del snak før tiden om, at Marie Johannesen og min mor skulle derover. Om formiddagen kom Dorthea over og fortalte mor, at nu ville det snart ske. Så var hun forberedt. Dagen gik, og om aftenen kom Agnes og Lars Andersen og besøgte os. Han var vognmand i Vroue. Mor og far var ude at malke. Det var før malkemaskinens tid. De kunne godt snakke sammen. Lidt efter kom Marius og stak hovedet ind af kostalddøren og sagde: »No ka du godt kom?!« Så måtte mor jo overlade resten af malkningen til far. Det var ikke så godt, for han var ikke ret god til at malke, men det blev da overstået, og vi kom ind i stuen. Jeg husker ikke, om far fik lavet kaffe, men mor nåede i hvert fald hjem igen, inden gæsterne var gået. Så var den fødsel overstået.

Opdyrkning af hede.

Ejendommene herude på Vroue Mark var i sin tid udstykket fra gårdene i Vroue. Der var også en del hede her omkring. Den tilhørte Vroue-gårdene. Husmændene havde ikke ret meget jord. Derfor var der mange, der købte et stykke hede og opdyrkede det og derved øgede arealet lidt. Men det var et stort stykke arbejde, inden heden var forvandlet til agerjord. Der skulle pløjes med heste. Der var ingen traktorer. Når det var gjort, skulle der køres mergel og gødning på, men det gav ikke det store udbytte de første år. Min far købte i 1932 14 tdl. hede fra Søndergård i Vroue til en pris af 1300 kr. 4 tdl. var opdyrket, da han fik det. Resten blev pløjet efterhånden, så ejendommens samlede areal blev på 24 tdl.

Nu vil jeg fortælle om hver enkelt ejendom og dens beboere.

I dag har alle ejendomme og huse numre. Til orientering vil jeg benytte disse i det efterfølgende. Vi begynder mod syd ude ved hovedvejen. (Gennemgangen beskriver forholdene, som de var senest i 1998. Senere tilføjelser er anført med kursiv. PM).

 

Nørrehedevej nr. 19

der hedder Gammel Amstrup. Det var gamle, lave stråtækte bygninger. Her boede brødrene Alfred og Niels Peder Dahl. I 1931 delte de jorden mellem sig, og Niels Peder fik bygget på sin del.

Alfred var gift med Gertrud fra Laastrup.

Børn: Hilmer, Jens Peter. Christian, Arne og Lisbeth.

Nuværende ejer: Cato Barslund. Svine  og fåreavl.

(2008: Der drives i dag kun fåreavl).

 

Viborgvej nr. 91.

Niels Peder Dahl var gift med Ingeborg, der var fra Staunsbjerg. De havde 3 børn: Bodil, Jens og Erik.

Efter nogle år nedbrændte alle bygninger. Det skete ved at en tjenestedreng en aften havde taget køkkenlampen med ud i laden, da han skulle fodre hestene. Det var før der kom elektricitet her på egnen. Husene blev bygget op igen, og Niels Peder og Ingeborg fortsatte nogle år, hvorefter de solgte til Mary og Børge Christensen. De boede der i mange år, indtil pensionsalderen. Så købte de hus i Skolegade i Stoholm. De havde ingen børn.

Nuværende ejer: Kate og Kr. Hansen. Husbondafløser.

Jorden er solgt tilbage til Gl. Amstrup.

(2008: I dag bor Kate Hansen alene på ejendommen).

 

Viborgvej nr. 88B

Lidt længere mod øst tæt på hovedvejen ligger Friisenborg. Navnet kommer vistnok af, at der engang boede en mand, der hed Friis. Her boede Katrine og Jens Peder Laursen (»Æ Frisenborgmand«). Han var skovarbejder. De boede jo meget tæt på Sjørup Skov, så der var ikke langt til arbejde. Da de blev gamle, overdrog de ejendommen til datteren Martha og hendes mand Kristian Nielsen og flyttede så til Vinderup.

Børn: Magnus, Ejner, Lily, Martha og Else.

Nuværende ejer: Ejner Mortensen, lærer.

 

Amstrupvej nr. 31.

Vi følger nu Amstrupvej   »Æ Prejstvej«, som den blev kaldt, fordi det var den vej, præsten kørte, når han skulle til Sdr. Resen.

Et stykke nede på højre side boede Maren og Søren Kristensen (Pajbjerg). Da de blev gamle, afstod de ejendommen til deres datter og svigersøn Anny og Viggo Andersen og flyttede til et gammelt hus i Vroue   Vrouevej 13.

Nuværende ejer: Anny er blevet enke, men driver stadig ejendommen.

(2008: Jorden er forpagtet ud til Kurt Østergård og Johan Pedersen.)

 

Amstrupvej nr. 29

Lidt længere henne ligger et lille hvidt hus. Her boede et par gamle folk, der hed Stine og Niels Kr. Jepsen (»æ bette Kuen aa æ bette Mand«). Jeg kender ikke så meget til dem, men jeg kan huske, de havde en ged, der stod tøjret i vejsiden. Der var jo ikke så meget trafik dengang. Da de døde, blev huset solgt til Agnes Mølgaard Johannesen. Hun var enke og havde en ejendom på Sjørup Mark. Hun var kogekone, og desuden var hun sygekasseopkræver. Det vil sige, at hun cyklede rundt og hentede kontingent til det, der dengang hed Vroue Resen Sygekasse. Hun havde datteren Dorthe boende hjemme.

Børn: hun havde mange børn, nogle af dem var fra hendes mands tidligere ægteskab. Jeg ved ikke rigtig hvor mange, men her er navnene: Gerda, Ingrid, Søren, Katrine, Lisbeth, Magnus, Else, Thomas, Kristian, Dorthe og Karl.

Nuværende ejere: Birgit Justesen og Steen Christensen. Han er chauffør.

 

Amstrupvej nr. 18

Lige på den modsatte side af vejen boede Andrea og Johan Kristian Pedersen (Væver). De havde 4 børn. Den ældste søn Jakob blev gift med sin kusine Ingeborg og overtog ejendommen. Andrea og Kristian flyttede til Vrouevej nr. 16.

Børn: Karla, Jakob, Ingvard og Ingrid.

Nuværende ejer: Johan Pedersen, søn af Jakob Pedersen.

 

Amstrupvej nr. 23

Her boede Marie og Laust Johannesen. De købte ejendommen af Kr. Kabel i 1924. Det blev kun til et barn, nemlig datteren Ingrid. Dem kom vi meget sammen med. Deres jord gik helt op til vores have. Vi holdt også avis sammen med dem. Der var ikke så mange penge, og avisen kunne jo godt læses af to familier. Det foregik på den måde, at vi skiftedes til at have den først i hvert andet kvartal. Når de fik den først, var det os, der skulle hente den hos dem og omvendt. Det var os børn, der ordnede det. Der var jo ikke ret langt, når vi løb over marken. Det blev til adskillige ture frem og tilbage. Jeg husker, at det altid var samme replik hver dag: »Go Dav, a sku spør om a ka fo æ Avis?« tit vankede der en småkage ved den lejlighed, sommetider blev der også tid til at lege lidt. Laust var en dygtig landmand. Han lavede meget fint markarbejde. Det var et flot syn at se ned over de snorlige plovfurer.

De blev boende her til deres død. Ingrid blev gift med Sigvald Jakobsen. Efter at Laust var død, overtog de jorden, og Marie blev boende i bygningerne. Efter hendes død blev de solgt.

Nuværende ejer: Gunner Justesen. Kreaturhandler.

 

Amstrupvej nr. 25

I den næste ejendom boede Marie og Kristian Østergaard. De byttede på et tidspunkt med Marius Nielsen, der havde en ejendom på Sjørup Mark.

Marie og Kr. Østergaard fik 10 børn. Hvor mange af dem, der er født her, ved jeg ikke, men her er navnene på hele flokken: Grethe, Svend, Peder, Martin, Ernst, Edith, Erna, Asta, Anna og Ester.

Dorthea (datter af Stine og Niels Kr. Jepsen, Amstrupvej 29) og Marius Nielsen boede der en hel del år, men overdrog så ejendommen til den yngste datter Inga og svigersønnen Martin Jakobsen og flyttede til Skive. De havde børnene Helga og Inga.

Inga og Martin Jakobsen havde to børn: Jens, Anne og Bent.

(I 1974 overtog Marie og Kristian Østergaards søn og svigerdatter Martin og Gerda Østergaard ejendommen og havde den, indtil den i 1986 blev overtaget af sønnen Kurt).

Nuværende ejer: Kurt Østergaard, sønnesøn af Kristian Østergaard.

 

Viborgvej nr. 88A

Lidt længere omme ad vejen, lige på grænsen til Sjørup Mark, boede Kirsten og Jens Kr. Nygaard. De havde en fritstående vindmølle ude ved siden af laden. Det var den eneste mølle her på egnen. Her kunne naboerne få malet deres korn. De havde jo ikke selv noget at gøre det med. Kirsten var organist ved Vroue kirke, så hver søndag og ved andre lejligheden såsom bryllupper og begravelser kørte de med hest og jumbe til kirken i Vroue.

Da de blev ældre, solgte de ejendommen til Niels og Gerda Lundsgaard og byggede hus i Vroue (Vrouevej nr. 38).

De havde kun en datter, der hed Mette.

Nuværende ejer: Gerda Lundsgaard

(2008: Gerda Lundsgaard er død. Ejendommen ejedes en årrække af Erik Jørgensen, som Gerda giftede sig med efter Nielses død. I dag bor Gerda og Nielses søn Peter Lundsgård på stedet).

 

Amstrupvej nr. 16

I 1905 købte Maren og Peder Jakobsen (Tørkrog) et stykke jord fra Storgaard i Vroue, hvorpå de påførte bygninger. Han var selv murer. Det blev til en stor børneflok   9 i alt. Mens Peder rejste rundt og byggede huse for andre, var det Maren og børnene, der passede det derhjemme. Da Peter døde, drev Maren ejendommen videre ved hjælp af sønnerne Sigvald og Robert. I 1952 blev Sigvald gift med Ingrid, og de overtog ejendommen. Maren og Robert flyttede i hus i Vroue (Vrouevej nr. 13).

Børn: Stinne, Robert, Kristian, Martin, Arne, Laurits, Anna, Grethe og Sigvald.

Nuværende ejer: Peder Jakobsen, søn af Sigvald Jakobsen.

 

Amstrupvej nr. 14

Lidt vest for boede Marie og Peder Pedersen (Risgaard). Her var der 5 børn. Da de blev gamle, købte de hus i Vroue (Vrouevej nr. 36). Den yngste af sønnerne Magnus og hans kone Ragnhild fik ejendommen. De blev der ikke i ret mange år, men solgte og flyttede til Fly, hvor de startede en vognmandsforretning.

Børn: Kristian, Anders, Ejner, Magnus og Grethe.

Nuværende ejer: Ove Pedersen. Jorden er solgt til Jens Pedersen, Vroue.

Amstrupvej nr. 19

Her er stedet, hvor jeg blev født og har boet hele mit liv, lige bortset fra mine unge dage, hvor jeg i nogle år tjente på forskellige gårde, samt et 5 måneders ophold på Fyns Stifts Husmandsskole i Vinteren 1948 49.

Det er et statshusmandsbrug, der blev oprettet i 1908 sammen med et par andre. De blev udstykket fra Peder Nielsens gård i Vroue. De første, der boede der, var Jensine og Niels Kr. Nielsen. Mine forældre blev gift i 1922 og købte ejendommen her. Der var 9 tdl. jord og 1 tdl. eng, der lå lige nord for Kjærgaard i Vroue. Det blev brugt til hø, men i de senere år havde vi gerne et par kvier gående dernede hele sommeren. Der var ingen maskiner dengang. Far høstede i de første år kornet med le, og mor gik bagefter og bandt det i neg. Men det skulle jo også tærskes, og det foregik med plejl. Kornet blev bredt ud på ladegulvet, og så blev kornet banket af. Når kornet var skilt fra halmen, skulle det renses. Det havde vi en rensemaskine til. Den blev trukket med et håndsving. Når det var gjort, skulle det køres over til Jens Kr. Nygaard og males, men det skete, at vi manglede det meget hårdt til grisene. Så tog far bare en lille sæk på cyklen og trak tværs over marken og fik det malede korn med tilbage. Det var jo ikke så meget, vi skulle bruge hver dag til de få grise.

Der var nogle herude, der fik en slåmaskine med høstværk eller en såkaldt aflægger. Det tog noget af det hårde arbejde fra. Vi gik nu lige fra leen og til selvbinder. Det var et stort spring. Min far og Kr. Gregersen købte en helt ny selvbinder i fællesskab. Det var en Albion, en meget tung maskine. Det var hårdt for hestene.

I begyndelsen var der kun en vinkelbygning. Stuehuset var bygget sammen med lade og kostald. Et af de første år blev der bygget et fritliggende hus, hvor der blev lavet hestestald og vognport. Senere blev der også bygget hønsehus. I 1939 blev der bygget en større kostald, så der blev lade, hvor der før havde været kostald. Året efter blev der installeret elektricitet på ejendommen, ligesom der blev på naboejendommene. Vi havde i en del år haft en petroleumsmotor som trækkraft til en lille tærskemaskine og kværn. Med elektriciteten kom også malkemaskine og automatisk vandværk. Før havde vi en brønd, hvorpå der var en træramme med en bom med håndsving. Man kunne så med et reb sænke en spand ned i brønden og på den måde få vandet op. Senere fik vi dog en pumpe på, så vandet kunne pumpes op   stadigvæk med håndkraft.

(I 1962 blev der bygget nyt stuehus.

2008: Nuværende ejere er Janni og Jesper Klausen).

 

Amstrupvej nr. 21

Nu følger vi hulvejen op over bakken. Her boede Kirstine og Thomas Jensen (Poder). Hun var kogekone. De boede der kun kort tid, efter at mine forældre kom hertil. I 1925 solgte de ejendommen til min farbror Laust Christensen (Skovlyst) og flyttede til et hus i Vroue (Vrouevej nr. 12). Mine bedsteforældre Maren og Peder Christensen (Skovlyst) havde en ejendom i Herrup, som de solgte og flyttede med Laust her til Vroue. Da bedstefar var død, fik Laust en husbestyrerinde Marie, som han senere blev gift med. De fik datteren Inge, som nu er lærer i Stoholm og gift med Søren Bregendahl i Fly. Da Laust og Marie blev pensioneret, solgte de ejendommen og købte huset Vrouevej 16.

Nuværende ejer: Leif Jørgensen, tidl. revisor med kontor i Karup. Jorden ejes af Niels Nielsen, Vroue.

 

Vrouevej nr. 40

I den næste ejendom boede Ingeborg og Kresten Gregersen. De havde 7 børn. Da Kresten døde, blev Kjær   den ældste søn   bestyrer for sin mor i nogle år. senere overtog Niels og hans kone Therese gården. Ingeborg købte så et hus i Vroue (Amstrupvej nr. 9).

Børn: Kjær, Anna, Inger, Emma, Niels, Thorvald og T

Nuværende ejer: Hugo Jørgensen, mejeriarbejder.

Jorden ejes af Niels Nielsen, Vroue.

(2008: Nuværende ejer: Rikki Abel og Susanne Klausen).

 

Vrouevej nr. 42

Lidt længere nede boede Karen Marie og Laust Ebbesen. Da han døde, overtog sønnen Peder gården sammen med sine to søstre Magda og Margrethe. De var alle tre ugifte. Karen Marie blev hos dem indtil sin død. desuden fik de to søskendebørn i pleje. Det var Ebbe, en søstersøn fra Sjørup, og Karen, en brordatter fra Lånum. De var der indtil de blev voksne. Ebbe blev gift med Ester fra Mogenstrup. de købte ejendommen Øksenvad i Salling. Karen blev gift med Kristian Mikkelsen. De overtog gården efter at Peder var død. Magda og Margrethe fik så bygget et lille hus (Vrouevej nr. 34).

Nuværende ejer: Kristen Nielsen.

Jorden ejes af Niels Nielsen, Vroue.

 

Vrouevej nr. 46

Et stykke øst for boede Katrine og Peder Dam. de havde 6 børn. Svend, den yngste af sønnerne, blev derhjemme, og det var da også ham, der fik gården efter sine forældre. Katrine døde først. de havde så husbestyrerinde i nogle år. Den sidste, de havde, var Birthe Sørensen, der var fra Salling. Hun blev der som svends kone. P. Dam var de sidste år af sit liv hos en datter.

Børn: Niels, Dagny, Stinne, Nora, Svend og Agnes.

Nuværende ejer: Hans Tonnisen. Maskinstation.

 

Vrouevej nr. 44

Helt ovre ved vejen mellem Vroue og Sjørup boede Mine og Jakob Jakobsen. I 1923 købte de 14 tdl. fra Vroue præstegård. Jakob var murer, og samme år blev der opført bygninger på jorden. De fik mange børn, 13 i alt. Jakob arbejdede meget hårdt. Han arbejdsdag var gerne fra tidlig morgen til langt ud på aftenen, men der var jo også en stor familie, der skulle forsørges. Det blev også til adskillige huse, som han i tidens løb fik opført rundt omkring på egnen.

Den ældste af sønnerne Jakob blev gift med Inger Kjeldsen fra Skive. De fik ejendommen. Mine og Jakob blev boende hos dem. Det var meningen, de ville bygge hus på Amstrupvej (nr. 6A), men Jakob døde, inden det blev færdigt. Resten blev gjort af en anden. Da huset var færdigt, flyttede Mine og sønnen Alfred ind. De boede der nogle år. Så kom hun på plejehjem, og Alfred flyttede hen til sin søster og svoger.

Børn: Jakob, Stinne, Anders, Ingeborg, Martin, Klaus, Kristian, Alfred, Poul, Søren, Grethe, Hans og Gunnar.

Nuværende ejer: Leif Andersen, tømrermester.

Jorden ejes af Hans Tonnisen og Niels Nielsen.

(2008: Niels Nielsen har afhændet sin andel til Claus Clausen).

 

Fjends Egnshistoriske Forening

Sponsorer

Æ Fjandboarkiv

  • Iglsøvej 5
  • 7850 Stoholm
  • Telefon: 87 87 35 29
  • mail@fjendsarkiv.dk
  • Åbningstid er torsdag kl. 13.00 - kl. 17.30
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her