Foreningen

Fjends Egnshistoriske Forenings formål er at medvirke til bevarelse og udbredelse af kendskab til egnens historie, og udgivelse af hæfter og bøger.

Foreningens virke er primært rettet mod den vestlige del af Viborg Kommune.

 

Foreningen blev stiftet den 25. marts 1997, 12 personer mødte op på mødet, som en lille initiativgruppe havde inviteret til.

På generalforsamlingen året efter meddelte bestyrelsen, at den ville udgive et lille hæfte 1 – 2 gange om året med lokale historier, de første udgivelser var en foldet A4 side, i 2006 voksede hæftet til 8 sider, og sådan fortsatte det.

I de seneste 5 – 6 år har vi udgivet et hæfte på 40 -56 sider i juni og december til foreningens nu ca. 330 medlemmer. Vi trykker lidt ekstra hæfter hver gang, der kan købes af andre interesserede.

Artiklerne handler om vidt forskellige lokale emner, personer og områder eller måske personer blot med lokal baggrund.

Vi arrangerer ture med forskellige historiske oplevelser, herunder en heldagsbustur hvert år, det har vi planer om at fortsætte med, så længe vi kan få bussen fyldt. Desuden arrangerer vi foredrag/fortællinger om forskellige emner af historisk karakter.

På vores nye hjemmeside, som vi kunne præsentere på generalforsamlingen i 2018, vil vi fortælle om hvad der foregår af aktiviteter i foreningen, og vi vil bringe forskellige lokale historier.

På hjemmesiden findes også vores lokale arkiv: Æ Fjandboarkiv, hvor der fortælles om hvad arkivet laver, og hvad du kan bruge arkivet til.

Vi vil gerne have flere medlemmer, som har lyst til at støtte arbejdet med at bevare den lokale historie og derved modtage to hæfte om året.

Kontakt blot et bestyrelsesmedlem. 

Fjends Egnshistoriske Forening

Sponsorer

Æ Fjandboarkiv

Dynamic-it leverandør af webshop
cookie ikon

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her