Åbent hus på Æ Fjandboarkiv

 

 

 

Æ Fjandboarkiv og Fjends Egnshistoriske Forening inviterede til åbent hus og nogle hyggelige timer i arkivets lokaler torsdag den 22. november. Arkivet havde lagt et kæmpe arbejde i forberedelsen, der var ophængt billeder i gangen med skilte på, så vi kunne se, hvor billederne var taget – og for nogles vedkommende genkende stederne, for andre var det en aha-oplevelse – at få navn på en bygning, man havde set masser af gange, men ikke kendte historien på.

 

Klokken var kun lige 14, da vi kunne se, at det myldrede ind med folk – simpelthen så dejligt en oplevelse, og det varede ved – det summede af snak i både arkivets lokale og i det tilstødende lokale, hvor der blev serveret kaffe og kringle.

 

I kaffestuen var der opsat et TV, der kørte med rullende billeder fra hele Fjends, folk så TV og snakken gik lystigt – lige fra diskussion af, hvem der var på billederne til gensyn med gamle skolekammerater, så drengestregerne også blev vendt. Specielt de rullende fotos var meget populære!

På bordet i arkivet lå en masse billeder, hos mange manglede der navne på de portrætterede – det lykkedes at få navne på enkelte personer.

 

Snakken gik hele eftermiddagen lystigt rundt ved bordene, og folk fik hjælp af de frivillige til at finde specifikke ting – eller tilbud om at dukke op om torsdagen, så der kunne søges videre. Vi tror på, at der vil komme mange nye besøgende på arkivet den kommende tid.

Der skal fra Fjends Egnshistoriske   en stor tak til arkivet for at arrangere de fine udstillinger, som gav de godt 100 fremmødte en stor oplevelse.

 

Og tak til alle jer der deltog i arrangementet.

 

 

 

 

 

 

Fjends Egnshistoriske Forening

Sponsorer

Æ Fjandboarkiv

  • Iglsøvej 5
  • 7850 Stoholm
  • Telefon: 87 87 35 29
  • mail@fjendsarkiv.dk
  • Åbningstid er torsdag kl. 13.00 - kl. 17.30
Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her